Have you booked a trip on or after May 16, 2024? Then you can find your ticket here.
Cykelfærgen´s Logo
Book expierence
Aktuelle Nyheder Pressemeddelse En ny cykelfærge på Flensborg Fjord til sommer
Pressemeddelse /

En ny cykelfærge på Flensborg Fjord til sommer

En ny cykelfærge på Flensborg Fjord til sommer
get_app

Foto: Felix A. Schultz

Foreningen Cykelfærgens Venner er ved at gøre klar til en ny sommersæson med rutesejlads på Flensborg Fjord, og det sker med en række nye initiativer.
Cykelfærgens skipper, Palle Heinrich, sætter en ekstra færge ind i sommersejladsen.
-Vi sætter en ny færge ”Thjalfe” ind på ruten fra Egernsund via Marina Minde og Brunsnæs til tyske Langballigau og retur. ”Rødsand” har siden 2019 sejlet på denne rute og indsættes på de såkaldte spritture fra Egernsund med stop i Sønderhav og videre til Flensborg og retur, oplyser Palle Heinrich.
“Thjalfe” vil ligesom “Rødsand” have tilladelse til at medtage 12 passagerer og 12 cykler. Forbedringen ligger i, at ”Thjalfe” har langt mere plads foran i stævnen og dermed sikrer en bedre oplevelse for vores gæster.
“Thjalfe” indleder sæsonen med weekend-sejlads den 16.-17.-18. juni og den 23-24-25 juni. Fra den 30. juni sejler den alle ugens dage frem til 1. September 2023.

Flere afgange med Æ spritte

Formanden for Foreningen Cykelfærgens Venner, Gerhard Jacobsen, glæder sig over, at Æ spritte, som i 2022 kun sejlede om fredagen, til sommer sejler både fredag og lørdag, med opstart 30. Juni og sidste tur den 26. August.
- Vi lever dermed op til de mange opfordringer fra både turister og lokalbefolkningen, som har givet udtryk for, at der gerne måtte tilbydes flere afgange på denne smukke mellem Egernsund og Flensborg, siger Gerhard Jacobsen.
Et andet kritikpunkt, som vi har lyttet til, er vores bookingsystem. Vi overgår til et nyt og moderne bookingsystem i 2023, som vi har store forventninger til og håber vil bringe flere gæster ombord.

En bedre anlægsbro i Brunsnæs

Foreningen Cykelfærgens Venner har påtaget sig opgaven med at give anlægsbroen i Brunsnæs et ansigts- og kvalitetsløft, således sejladsen fremtidssikres, og at badegæster tilgodeses med en badetrappe.
Foreningen har modtaget tilsagn om LAG-midler på 256.000 kr. til en bedre bro, og foreningen søger fonde og sponsorer til restbeløbet. Dette initiativ er taget i samarbejde med broens ejer, som er Brunsnæs Kro. Lokalbefolkningen og øvrige partnere langs Flensborg Fjord er inddraget og har tilkendegivet den store betydning, det har.

En mere bæredygtig færge

Hochschule Flensborg - Maritimes Zentrum begynder i disse dage et studie, som skal definere, hvordan en dieseldreven færge kan gøres mere bæredygtig.
Cykelfærgen “Thjalfe” er udpeget som testmodel, og tanken er, at de erfaringer og anbefalinger dette studie kaster af sig, skal rulles ud til andre skibe med samme udfordring.
Foreningen lever dermed op til målsætningen om, at vi ønsker at arbejde hen på en klimavenlig løsning.

Brug for flere frivillige

Foreningen søger fortsat efter nye frivillige, som kan være behjælpelig ombord med at servicere gæsterne, give dem inspiration til turistattraktioner i området og meget mere.
-Vi stiller ingen krav, udover at man har et lyst sind, et smil på læben og gerne vil være med til at gøre turen til en uforglemmelig rejse.
--
For yderligere oplysninger:
Foreningen Cykelfærgens Venner V/formand Gerhard Jacobsen tlf. 30497481
Skipper Palle Heinrich tlf. 20256462.
content_copy Copied!

Press contact

Denmark
Gerhard Jacobsen
Tel.: +45 3049 7481
Email: press.dk@cykelfaergen.info
Germany
Dagmar Trepins
Email: press.de@cykelfaergen.info

Del denne artikel